Opskrift på lækker one pan-gnocchi all’ amatriciana

Denne one pan-gnocchi all’ amatriciana er en favorit i hele familien. Nyd den sammen med blandet grønt salat.
Af
Af: Louisa Lorang. Foto: Columbus Leth.
Opskrift på one pan-gnocchi all’ amatriciana.
Foto: Columbus Leth.
Annonce
35 min
4 personer
Ingredienser:
150 g guanciale (italiensk bacon)
1 løg
2 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie til stegning
½ tsk. tørrede chiliflager
Salt og peber
1 dl hvidvin
4 dl tomatpassata
1 håndfuld frisk basilikum
1 dl vand
1 nip sukker
500 g gnocchi
Til servering:
200 g stracciatella
2 håndfulde frisk basilikum
Olivenolie
Peber
Evt. blandet grøn salat

Fremgangsmåde:

  1. Skær guanciale i små tern.
  2. Hak løg og hvidløg.
  3. Sautér først guanciale i olie på en stor pande i 2-4 minutter, til den er let gylden.
  4. Tilsæt løg og hvidløg, evt. sammen med mere olie, og sautér i yderligere 5-6 minutter, til det hele er faldet godt sammen.
  5. Krydr med chiliflager, salt og peber.
  6. Hæld hvidvin på panden, og lad den koge næs­ten væk.
  7. Tilsæt tomatpassata, groft plukket basilikum og lidt vand, og lad det simre sammen i et par minutter. Smag til med salt, peber og sukker.
  8. Tilsæt gnocchi, læg låg på, og lad dem simre i saucen i ca. 8 minutter, til de er færdigtilberedte.
  9. Smag til, og spæd evt. til med vand undervejs, hvis retten tørrer ud.

Servering:

  1. Servér retten direkte fra panden.
  2. Top med stracciatella, masser af basilikum og et dryp olie.
  3. Krydr med peber, og nyd straks, evt. med en skål salat.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.