Opskrifter

Italienske lækkerier

Mandag, 30. juni 2008af X
Inviter venner til en hyggelig aften med et strejf af syd og sommer


Minipizzaer med kartoffel

(4-8 pers.)

5 g gær
21/2 dl koldt vand
1/2 spsk. salt
1/2 spsk. olivenolie
Ca. 400 g pizzamel el. din egen blanding af alm. hvedemel og fint durummel

Fyld: 1-2 kugler mozzarella
6 nye og godt skrubbede kartofler

1-2 fed fint hakket hvidløg
Salt og peber
Olivenolie
Lidt hakket purløg
2 dl rucola


Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, olie og ca. halvdelen af melet. Rør så det resterende mel i, så dejen er fast, men stadig en anelse klistret. Stil den i køleskabet natten over. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den glat og smidig med lidt mere mel. Del dejen i 8 stykker og tril hvert stykke til en lille rund bolle, der drysses med mel og står på bordet tildækket, mens fyldet laves.
Skær kartofler i tynde skiver. Hak hvidløg fint, skær mozzarella i skiver. Rul dejen ud og læg kartofler på taglagt. Kom hvidløg, salt og peber over. Læg klatter af osten rundt om. Hertil kan du forberede i god tid og så sætte det hele på køl igen. Dog ikke mere end 4-5 timer. Hæld olie på og bag dem ved 225° i 10-15 min., til de er sprøde. Serveres varme drysset med purløg og med håndfulde af rucola ved.




Italienske kyllingelår



Italienske kyllingelår



( 4 pers.)

8 små kyllingelår (udbenede med "holdedut")

Fyld: 1 hakket løg
1/2 finthakket rød peberfrugt
1 kugle hakket mozzarella
1 lille bdt. basilikum
Kødet af 2 tomater, hakket
Salt og peber
8 skiver parmaskinke
Tilbehør: 11/2 dl grøn pesto og 12 cherrytomater, halverede og bagt i ovnen sammenmed kyllingelårene

Fyld en blanding af løg, peberfrugt, mozzarella, basilikum, tomater, salt og peber i kyllinglårene, der hvor benet har siddet. Luk evt. med kødnål og stram op med parmaskinke. Læg dem i et smurt ovnfast fad og stil på køl, til de skal steges. Stil dem så i ovnen ved 180° sammen med tomaterne i 35-40 min. Server med tomaterne og grøn pesto som dyppelse.




Melonsuppe med jorbærsorbet

Melonsuppe med jordbærsorbet

(4 pers.)

1 guadeloupmelon
1/2 flaske pinot gris el. riesling (ikke for tør)
Kornene af 1/2-1 vaniljestang
Evt. lidt vand
250 g jordbær
100 g sukker
Saften af 1/2 appelsin
Mynte til pynt

Begynd med sorbeten. Kom skyllede, rensede jordbær i en gryde med sukker og lidt appelsinsaft. Kog forsigtigt under låg i 3-4 min., til der dufter dejligt af jordbær. Afkøles og blendes. Køles helt ned (evt. halvfryses) og køres så på ismaskine eller blendes nogle gange under indfrysning. Melonen skrælles, udkernes og blendes med hvidvin, vaniljekorn og evt. lidt vand, til det er en jævn, halvtyk suppe. Serveres iskold med kugler af jordbærsorbet og mynte til pynt.

Ud over de ting, der er nævnt i opskrifterne, skal du også købe:

1 glas små sorte oliven
1 glas store grønne oliven
2-3 slags tyndtskåret pølse, gerne en med chili, en med fennikel og en neutral
Lidt parmaskinke
Marinerede artiskokker
Godt brød
1 stk. tallegio (blød ost)
1 stk. pecorino (fast ost)

Opskrifter: Helle Brønnum Carlsen