Opskrifter

Koteletter med jordskokker og gedeost

Onsdag, 10. september 2008af Redaktion
Efterår er jordskokkernes årstid, og i denne lækre opskrift med koteletter kommer de fint til sin ret.

(4 pers.)
15 min. + 40 min. i ovn

4 svinekoteletter
Salt og peber
750 g jordskokker
200 g rosenkål
300 g gulerødder
6 dl grønsagsbouillon
100 g cremet gedeost (f.eks. Chevretine)
1 lille bdt. persille

Vask jordskokker og rosenkål grundigt og skræl gulerødderne. Skær grønsagerne i tynde skiver og læg dem i et ovnfast fad. Hæld bouillonen over og stil fadet i ovnen ved 200° i 20 min. Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem på panden ved høj varme. Læg de brunede koteletter over grønsagerne, smuldr osten herover, stil fadet tilbage i ovnen og giv retten yderligere 20 min. Server retten drysset med friskhakket persille.

Opskrift: Kristina Miechels