Opskrifter

Krydret kartoffelfad

Mandag, 13. april 2015af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Et skønt kartoffelfad med masser af smag fra peberfrugter, hvidløg, ingefær, koriander og tandoori kryddermix. Servér med brød og tzatziki

Opskrift på krydret kartoffelfad

(4 pers.)
1 kg aspargeskartofler
2 røde peberfrugter
50 g smør
4 fed hvidløg
2 cm ingefær
2 spsk. tandoori mix
1 ds. flåede, hakkede tomater
1-2 dl piskefløde
½ bdt. persille
5 kviste koriander

Tilbehør:
Naanbrød og tzatziki


Sådan laver du krydret kartoffelfad

Kog kartoflerne i saltet vand i 15 min. Overhæld dem med koldt vand, pil og halvér dem.

Rens og udkern peberfrugterne. Skær dem i tern på størrelse med halve kartofler.

Smelt smørret i en stor pande. Pil og hak hvidløg og ingefær. Steg hvidløg og ingefær i smørret, tilsæt tandoori kryddermix og peberfrugterne. Steg det i 10 min.

Hæld tomaterne ved og lad det koge i 5 min. for fuld varme, til noget af væden er fordampet.

Tilsæt fløde, kartofler og skyllet, hakket persille. Kog retten igennem i 5 min. Smag den til og drys med koriander.

Tip
Kartofler får meget mere smag, hvis de kombineres med selleri.