Kyllingegryde med champignon og paprika

Kyllingelår, svampe, paprika og ris. En sund og velsmagende ret som er nem at gå til. Spis den med ris for at få al smagen med.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Kyllingegryde med champignon og paprika
50 min
2 personer

10 min. + 40 min. i gryden
(2 pers.)

3 spsk. hvedemel
1 tsk. paprika
Salt og peber
2 overlår og 2 underlår af kylling
Smør til stegning
250 g champignoner i skiver eller kvarte
1 bdt. hakkede forårsløg
2 dl kyllingebouillon
1 dl kvark, græsk yoghurt eller skyr

Tilbehør:
Ris

Bland mel og krydderier og vend kyllingerne i dette. Steg kyllingerne i smørret. Når de er brunede, tages de op, og champignoner og løg steges i samme smør. Tilsættes bouillon og det koger, til det er jævnt. Kyllingen tilsættes igen og koger med under låg i 25 min. Lige inden servering røres yoghurten i, og det serveres med ris.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.