Opskrifter

Minutbøf

Mandag, 27. februar 2012af Redaktion
En god bøf med spændende tilbehør

(4 pers.)

4 bøffer skåret af okseinderlår (ca. 150 g pr. stk.)
Salt
Frisk estragon
500 g ræddiker og gulerødder i forskellige farver
1 bundt stor brøndkarse
1 skalotteløg
2 spsk. hvidvins-eddike
1 dl hvidvin
½ dl piskefløde
75 g smør
1 lille bundt dild
Kartofler
Olie
Salt og peber

HVOR MEGET KØD?

Det er svært at angive helt præcist, vi er jo forskellige. Nogle vil gerne have meget kød, mens andre sætter pris på lidt men godt. Jo bedre kvalitet, du køber, jo mindre skal der skæres fra, og du kan dermed regne med mindre kødmængder til hver.

Hak estragon og bland det med salt. Bank bøfferne flade og drys estragonblandingen på bøfferne og lad dem hvile koldt i ca. 30 min. Skær kartoflerne i både, drys med salt og peber og sæt dem i ovnen ved 210° og dryp lidt olie over efter 10 min. De skal bage ca. 30 min. Skræl og skær ræddiker og gulerødder i stave, kog dem møre, men de skal stadig have bid. Hak skalotteløget, damp det i eddike, til eddiken er næsten dampet væk. Kom vinen ved og lad det koge halvt ind. Kom fløde ved og lad det lige nå kogepunktet. Pisk smør i lidt ad gangen, så saucen jævner. Smag til med hakket dild. Drys bøfferne med peber og steg dem 45-60 sek. på hver side. Hæld sovsen i striber over en blanding af rødder, kartofler og skyllet brøndkarse.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...


Cotes du boeuf


Tournedos Rossini


En hurtig bøf


Entrecôtes med
bearnaise og fritter











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop