Nytårsmenu med alt det gode
Nytåret er snart over os, så vi har samlet nogle lækre opskrifter til en dejlig nytårsmenu. Og hvad er en menu til nytår uden både skaldyr, champagne, lækre oste og kransekage? Vi har samlet alt det, og lidt til, her i vores bud på en fantastisk nytårsmenu!
Og fordi dine gæster til nytår ikke skal fryse om fingrene, når de ser på det flotte fyrværkeri udenfor, er her også et bud på en skøn nytårs-drink som tilbehør til nytårsmenuen!
Forret:
Jomfruhummer med brombær, svampe og kålpuré
Hovedret:
Lakserullesteg med salat og ristede kartofler
Ostebord:
Danske oste med syltede valnødder
Dessert:
Champagnesyllabub - en sprudlende nytårsdessert
Nytårskage med valnødder, chokolade og marcipan
Nytårs-drink:
Mousserende varm drink med champagne, pærer og lakrids
Snacks til årets nytårsmenu? Få inspiration og opskrifter her.
Få alle opskrifterne til din nytårsmenu i galleriet nedenfor - velbekomme!
Nytårsmenu med skaldyr og fisk


Forret til nytårsmenu: Jomfruhummer (6 pers.)


Hovedret til nytårsmenu: lakserullesteg


Ostebord til nytårsmenu


Dessert til nytårsmenuen: champagne-syllabub


Kage til nytårsmenuen


Nytårs-drink med champagne, pærer og lakrids
Denne drik skal nok give lidt varme til de forfrosne fyrværkeritilskuere.
Få opskriften på den den dejlige, varme nytårsdrik med pærer, lakrids og champagne lige HER


Kransekage-konfekt
Ingredienser:
500 g marcipan
1½ pasteuriseret æggehvide
100 g flormelis
4 spsk. kokosmel
35 g finthakket, tørret jordbær el. blåbær
50 g nougat
25 g mandelflager
25 g mørk chokolade
Sådan gør du:
Rør marcipanen med æggehvide og flormelis til en ensartet masse. Del massen i tre og ælt 1 spsk. kokosmel i den ene og jordbær i den anden. Skær nougaten i tynde stænger og pak dem ind i den sidste kransekagemasse. Rul kokos- og jordbærmassen til 2 cm tykke stænger. Klem stængerne i toppen, så de får tre sider, og vend kokosstangen i kokos og jordbærstangen i mandelflager. Bag alle tre slags øverst i ovnen ved 220° i 12 min., til de er let gyldne. Smelt chokoladen, dekorer de afkølede nougatstænger og server.
Opskrift: Kristina Marckmann, Foto: Wichmann+Bendtsen photography