Ørred med sennep

De første forårsdage med sol og sprødt lys indbyder til lette og lyse retter fint krydret med spæde krydderurter.
Af
af Redaktion
Foto: Carina Krüger
Annonce

Ingredienser til ørred med sennep

(4 pers.)

1 ørred ca. 800 g el. to store ørred filéter
Salt og peber
1 dl tør hvidvin
2 tsk. dijonsennep (evt. grov)
800 g nye kartofler
2 spsk. olivenolie
1 tsk. sukker
1 spsk. lys vineddike
½ bdt. hakket dild
1 lille rødløg
1 bdt. brødkarse

Tilbehør
Citronbåde

Fremgangsmåde til ørred med sennep

Læg den rensede fisk i et ovnfast fad. Rør hvidvin med salt, peber og 1 tsk. sennep og hæld det over fisken.
Sæt den i ovnen ved 180º i 35-40 min. Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 20 min., eller til de er netop møre. Pisk resten af senneppen med olivenolie, sukker, eddike og halvdelen af dilden. Skær de varme kartofler i tykke skiver og vend dem i dressingen. Pil løget, skær det i tynde ringe og bland dem med kartoflerne. Skyl brøndkarsen og vend den i kartoflerne, når de er kølet helt af. Servér kartoffelsalaten til fisken og pynt med dild og citronbåde.

Du kan selvfølgelig bruge laks i stedet for ørred.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Vietnamesiske ruller med laks
Laks med karsesalat


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.