Opskrifter

Oksehalesuppe

Mandag, 14. januar 2013af Redaktion
Skøn suppe med masser af smag - kan fryses ned

Ingredienser til oksehalesuppe

(4 pers.)

1 kg oksehaler
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
2 spsk. tomatpuré
2 dl rødvin
1½ l vand
1 spsk. salt
4 fed hvidløg
3 kviste timian
2 gulerødder
2 porrer
200 g knoldselleri
½ dl sherry eller madeira (kan udelades)

Tilbehør

Brød og lidt grønt drys

Fremgangsmåde

Del halerne og brun dem i olie i en stor gryde. Drys med salt og peber. Hæld fedtet fra og kom tomatpuré, vin og vand ved. Kog op og skum af. Tilsæt hele hvidløg og timian. Læg låg på og kog ved sagte varme i 3 timer.

Rens grønsagerne og skær dem i små tern. Tag halerne op af suppen og si suppen. Kog grønsagerne i suppen (den kan evt. klares med æggehvide) i 5 min. Smag suppen til med salt, peber og sherry og kom halerne tilbage i suppen.

Ved frysning: Frys suppen i en stor bøtte og kog igennem ved servering.

Giv brød til og drys evt. med lidt grønt.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Pikant porresuppe
Enebærgryde med nøddemos

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop

25 skønne supper

Klik dig i gennem galleriet, og se de mange skønne supper - der er uden tvivl noget for enhver smag...

Skønne supper