Opskrifter

Peberbøffer med marinerede gulerødder

Fredag, 25. juni 2010af Redaktion
Lækker middag med masser af krydderier på 25 minutter

(3 pers.)
25 min.

500 g hakket oksekød
1 spsk. rosenpeber
600 g gulerødder
½ dl hakket pebermynte
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. eddike
½ spsk. citronsaft
1 tsk. honning
1 finthakket, rød chili
1 tsk. salt
1 knsp. peber
3 spsk. olivenolie
1 spsk. smør

Form farsen til bøffer og tril kanten i knust rosenpeber. Skræl gulerødderne og striml dem på langs med kartoffelskrælleren. Bland gulerødderne med mynte og rør senneppen med eddike, citronsaft, sukker, chili, salt og peber. Pisk olien i lidt ad gangen og hæld marinaden over gulerødderne. Steg bøfferne i smørret ved middelstærk varme i 6 min. på hver side og server med kogte, persilledryssede kartofler.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Mere i samme stil...
Hakket oksekød med thailandsk pift
Grillet hakkebøf med peperonata
Hakkebøf med majssalsa