Ribben med sprøde krydderier
(2 pers.)
500 g ribben i enkelte ben
3 dl hønsebouillon
1 knold hvidløg pillet i fed og skåret i tynde skiver
Olie til dybstegning
Sovs:
1 dl hakkede korianderblade blandet med lidt frø og evt. lidt hakket rod
1 tsk. kværnet peber
3 spsk. oystersauce
2 spsk. soja
1 tsk. sukker
Tilbehør: salat
Bland alt til sovsen og læg ribbenene heri i 1/2 time. Bring bouillonen i kog og kom kød og sovs i gryden. Lad det småkoge i 30 min. Tag benene op og lad dem dryppe af. Mens det koger, skæres hvidløg i tynde skiver og dybsteges i olie, så de bliver sprøde, men ikke for mørke. I lidt af samme olie steges nu ribbenene i ca. 4 min., til de er sprøde. Sovsen, som de kogte i, sies og koges ind til en tyk og god sovs, der serveres til sammen med en kraftig blandet salat.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen