Opskrifter

Sicilianske aubergineruller

Torsdag, 15. august 2013af Redaktion
En herlig sommerspise med masser af smag

Ingredienser til sicilianske aubergineruller

(3 pers.)
2 auberginer
300 g oksekød
1 æg
2 spsk. rasp
1 spsk. tomatpuré
3 sardeller
1 fed hvidløg
1 tsk. oregano
Salt og peber
3 tomater
75 g revet mozzarella

Fremgangsmåde til sicilianske aubergineruller

Skær auberginerne i tynde skiver på langs. Drys skiverne med salt og lad dem ligge i 15 min. for at trække væsken ud. Rør kødet med æg, rasp og tomatpuré. Hak sardeller og hvidløg fint og rør det i farsen sammen med krydderierne. Skyl aubergineskiverne og læg en skefuld fars på hver. Rul auberginerne sammen om farsen og læg dem i et ovnfast fad. Læg tomatskiver over rullerne og drys med osten. Bag rullerne i ovnen ved 200° i 25 min. og servér med grøn salat.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Frikadellepinde med sommerkartofler
Roastbeef med rosmarin


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop