Opskrifter

Torskesalat med rejer

Onsdag, 10. august 2011af Redaktion
En dejlig salat med masser af fisk

(4 pers.)
30 min.

500 g torskefilet
200 g rejer
150 g friskbælgede ærter
½ agurk
2 hårdkogte æg
2 tomater
1 bundt dild
1 lille hjertesalat

Dressing
1 dl mayonnaise
1 dl cremefraishe 18%
1 tsk. dijonsennep
Salt og peber

Pynt
Lidt rogn eller
lakseæg

Tilbehør
Flutes

Bring vand med salt i kog, læg torsken heri og sluk straks. Lad fisken trække i vandet i 8-10 min., til den falder i flager. Afkøl og del i mindre stykker. Pil æg og skær i både. Skær agurk i tern. Skær tomater i både og pluk dild. Rør dressing og smag til.
Vend halvdelen af rejer og ærter og agurk i dressingen. Læg salatblade i bunden af et fad, læg torsken på og hæld dressingen over. Pynt med resten af rejer, ærter og agurk samt æg og tomater.
Drys med dildkviste og evt. lidt fiskerogn og server med flutes.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Godt redskab til grønsagerne

Börner mandolinjern skærer i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen

Find flere opskrifter her...
Cajunrejer
Fiskespid med bagt spidskål
Rejesalat med avocadosalsa og tomatdressing






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop