Lækker jule-roulade med chokoladesmørcreme

Denne julede roulade tager ingen tid at lave, og så er den fyldt med skøn chokoladesmørcreme, der får dine tænder til at løbe i vand.
Af
af Kristina Marckmann
Lækker jule-roulade med chokoladesmørcreme
1 t og 20 min
1 stk
Rouladebund
3 æg
225 g sukker
100 g kokosmel
50 g kartoffelmel
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. sukker
Chokoladesmørcreme
100 g smeltet chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
60 g flormelis
100 g blødt smør
Revet skal af 1 usprøjtet lime
1 spsk. kakao

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggene luftige med sukkeret og rør kokos, sigtet kartoffelmel og bagepulver i.
  2. Hæld dejen i bagepapirbeklædt form på 30 x 40 cm og bag den ved 200° i 12 min.
  3. Drys sukker på et stykke bagepapir, vend kagen ud herpå og lad den afkøle under et fugtigt, opvredet klæde.
  4. Smelt chokoladen og rør æggeblommerne med flormelis og smør.
  5. Tilsæt chokolade og limeskal og rør cremen godt igennem.
  6. Smør smørcremen over den kolde kage og rul den stramt sammen.
  7. Sigt kakaoen over rouladen og server.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.