Entrecote med persillesmør og bønnesalat

Entrecote med persillesmør og bønnesalat er en perfekt ret til dig, der elsker klassisk comfort food med et twist af friskhed og farve.
Af
Af Camilla Biesbjerg Markussen Foto: Columbus Leth
Entrecotebøffer
30 min
4 personer
Entrecotebøffer
4 entrecotebøffer
1 spsk. olivenolie til stegning
1 tsk. smør til stegning
Salt og peber
Persillesmør:
1 håndfuld bredbladet persille
100 g blødt smør
Salt og peber
Hvid bønnesalat:
1 dåse hvide bønner (f.eks. cannellini eller limabønner)
250 g små tomater
½ frisk rød chili
1 rødløg
3 forårsløg
1 håndfuld bredbladet persille
2 tsk. grov sennep
1 tsk. flydende honning
1 spsk. æbleeddike
3 spsk. olivenolie
Salt og peber
Til servering:
1 groft brød

Fremgangsmåde:

Persillesmør:

  1. Skyl og hak persille fint.
  2. Rør det bløde smør sammen med persille i en skål, og krydr med salt og peber.
  3. Sæt på køl indtil servering.

Hvid bønnesalat:

  1. Dræn, skyl og afdryp de hvide bønner.
  2. Skyl tomaterne, og skær dem i halve.
  3. Skyl chilien, flæk den, fjern kernerne, og hak den fint.
  4. Pil rødløg og forårsløg, og skær dem i tynde skiver.
  5. Skyl og hak persillen fint. Rør sennep, honning og eddike sammen i en skål, og tilsæt olien lidt ad gangen.
  6. Krydr med salt og peber. Vend bønner, tomater, chili, rødløg, forårsløg og persille sammen med dressingen, og anret den i en serveringsskål.
  7. Steg bøfferne i olie og smør på en pande ved høj varme i et par minutter, til de er, som du foretrækker dem.
  8. Krydr med salt og peber.

Servering:

Anret bøfferne med persillesmør og bønnesalat, og servér med groft brød.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.