
Socialt Set
Jeg vil gerne have nødkald, men kommunen siger nej
Min mor på 93 år er faldet og har brækket benet og slået hovedet på en glat trappe. Hun bor et godt stykke fra nærmeste sygehus og har derfor brug for både sygetransport og ledsager for at komme til tjek.
Jeg har hørt, at man selv skal betale for sygetransport, men kan få hjælp til at få en ledsager med. Det forvirrer mig lidt, så jeg vil høre, om du kan hjælpe os med at blive klogere på reglerne?
Kh, Annie
Din mor opfylder umiddelbart to af betingelserne for ret til hjælp til transport til sygehuset. Nemlig at hun er (folke)pensionist og, at hun skal fortsætte en behandling, som sygehuset har stået for. Derudover skal hun bo mere end 50 km fra sygehuset.
Opfylder hun også den betingelse, og er hun efter en konkret vurdering ikke i stand til selv at sørge for transporten, er hun berettiget til patienttransport/befordring, hvor hun hentes derhjemme og bliver kørt med siddende transport.
Hvis din mor vurderes selv at kunne transportere sig, eventuelt sammen med en ledsager, kan både hun og ledsageren være berettiget til godtgørelse efter turen.
For at blive ledsaget under transporten, skal din mor visiteres af personalet på sygehuset, og der skal være en sundhedsfaglig begrundelse. Jeg tænker umiddelbart, at et brækket ben og et slag i hovedet hos en 93-årigt godt kan begrunde, at det er en god idé med en ledsager.
Det kan godt være en pårørende som dig, men hvis du ikke kan, og der ikke er en anden fra netværket, som har mulighed for at ledsage, kan sygehuset bistå.
Jeg vil foreslå, at I kontakter sygehusets kørselskontor eller patientbefordringen og får en konkret vurdering af, hvad din mor kan få af hjælp til transporten.
De bedste hilsner Bettina
Jeg vil gerne have nødkald, men kommunen siger nej
Fremtidsfuldmagt eller ej: Hvad er fordelene?
Sygemeldt med piskesmæld: Sagsbehandler vil stoppe mine sygedagpenge
Tandbehandling før nyretransplantation: Min datter har ikke råd
De nye kontanthjælpsregler hæmmer min niece med borderline
Guide: Sådan laver du en fremtidsfuldmagt
Frustreret lejer og invalidepensionist: Jeg har intet rådighedsbeløb
Fleksjobber og sygemeldt: Jeg bliver ikke hørt i jobcentret