Hvordan får jeg hjælp til min handicappede søn?

Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig, men ellers får jeg da lidt luft.

Jeg har en søn på 62 år, som i 2021 fik to hjerneblødninger og i dag er handicappet og har afasi.

Han bor i et hus sammen med sin samlever, som er fra Filippinerne, og som taler dårligt dansk. Han har desværre ikke meget kontakt til sine børn.

Han har fået tilbudt taleundervisning, men der skal en ledsager med, og hans samlever har stadig arbejde, så hun kan ikke ledsage ham. Jeg besøger ham kun hver anden måned, da der er stor afstand, og jeg er afhængig af tilbud om kørsel.

I går besøgte jeg min søn og fandt to uåbnede breve. Det ene var en indkaldelse til fogedretten, og det andet var fra banken, som forelagde ham en gæld på over 1 million.

Jeg har spurgt kommunen, om de ikke har en økonomisk rådgiver, men det har de ikke.

Hvor går jeg hen og får råd og vejledning?

Jeg er en gammel kone på 85 og har kun min pension.

Undskyld, det blev en lang smøre, men jeg er meget bekymret. Hvis du har mod på at læse det, er jeg meget taknemlig.

Tak for dit spørgsmål, som jeg har redigeret lidt af hensyn til din søns anonymitet.

Det slår mig, når jeg læser din mail, at uanset hvor gamle vi selv og vores børn bliver, så har vi det som forældre svært, når de ikke har det godt.

Det er en livslang kærlighedserklæring til de mennesker, vi har sat i verden, og det er i mine øjne et sundhedstegn, at de følelser fortsætter med at være der.

Men jeg vil også mene, at vi lever i et velfærdssamfund, som skal træde til, når man som din søn bliver ramt af sygdom og medfølgende handicap.

Han har tydeligvis brug for noget støtte ud over den, du og hans samlever kan give ham, og der er masser af muligheder for at bevilge ham den rette hjælp, så du kan slippe noget af bekymringen og komme på besøg som en omsorgsfuld gæst og ikke som brandslukker.

Det er derfor en rigtig god idé at kontakte kommunen, som har mange muligheder for at hjælpe og rådgive. Forhåbentlig er der allerede bevilget både genoptræning, nødvendige hjælpemidler og eventuelle ændringer i boligen, så den passer til hans nye behov.

Ligeledes går jeg ud fra, at hjemmehjælp og hjemmesygepleje er iværksat, hvis han har brug for det.

Til gengæld kan det lyde, som om din søn mangler en hjemmevejleder – også kaldet socialpædagogisk støtte – til at få styr på almindelige daglige opgaver såsom f.eks. at få åbnet sine breve og handlet på det, der står i dem.

En hjemmevejleder kan også støtte op om, at bevillingen af talepædagog kommer i brug ved at hjælpe ham med at søge om flextrafik/handicapbefordring, så han kan komme frem og tilbage.

Han kan også få hjælp til at søge om ledsagelse til selvvalgte aktiviteter 15 timer om måneden, så han og samleveren får mulighed for at komme lidt væk hjemmefra.

En god indgang kan være at kontakte kommunens hjerneskadekoordinator, som har som sin fineste opgave at sørge for, at han får en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp, så hans liv ikke falder fra hinanden.

I forhold til gældsrådgivning er det desværre kun nogle kommuner, som tilbyder dette, og åbenbart ikke din søns.

I stedet kan I tage fat i en af de mange organisationer, som yder gratis gældsrådgivning til personer, som ikke har råd til at betale for den. Det kan f.eks. være KFUM’s sociale arbejde, Dansk Folkehjælp eller Forbrugerrådet Tænk.