Klassiske og sprøde hindbærsnitter med sukkerkrymmel
Det er svært at gå galt i byen med en hindbærsnitte, og denne opskrift på klassiske hindbærsnitter kan enhver nå i mål med. Opskriften giver ca. 16 snitter.
Af
af Kristina Marckmann

1 t og 10 min
16 stk
Klassiske hindbærsnitter
175 g smør
250 g hvedemel
¼ tsk. hjortetakssalt
50 g flormelis
2 spsk. cremefraiche
1½ dl hindbærmarmelade
½ spsk. kartoffelmel
80 g flormelis
1 spsk. limesaft
1 spsk. sukkerkrymmel
Fremgangsmåde
- Hak smørret i hvedemelet, tilsæt hjortetakssalt og flormelis og saml dejen med cremefraiche.
- Læg dejen i en frysepose og lad den hvile på køl i 30 min.
- Del dejen i 2 og rul hvert stk. dej ud til en rektangel på 12 x 35 cm.
- Læg den ene dejplade på en plade med bagepapir og fordel hindbærmarmelade rørt med kartoffelmel over.
- Læg den anden dejplade over marmeladen og bag kagen ved 180° i 25 min.
- Rør flormelis med limesaft til en glat glasur og smør den på kagen, mens den stadig er lun.
- Drys med krymmel, skær den ud i 16 snitter og lad dem køle af.

Dessert & Kage
Roulade med hjemmelavet hindbær-rabarbermousse

Dessert & Kage