Opskrifter

Isvaffel med hindbærsorbet

Fredag, 1. juli 2022Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft.Foto: Betina Hastoft.
Find en hyggelig plet i solen, og nyd en iskold fristelse i form af isvaffel med hindbærsorbet.

Opskrift på hjemmelavet hindbærsorbet

6 pers

  • 175 g sukker
  • ¾ dl vand
  • 350 g hindbær
  • 50 g mørk chokolade
  • 6 isvafler

Fremgangsmåde:

Kog sukker og vand i en gryde, til sukkeret er opløst, og lad sukkerlagen afkøle. Skyl og tør hindbær, og hæld dem i en skål sammen med den afkølede sukkerlage. Blend hindbær og sukkerlage sammen i skålen med en stavblender, og si kernerne fra i en sigte.

Hæld iscremen i en ismaskine, og kør den, indtil den begynder at blive mere fast. Fordel iscremen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren ca. 2 timer, til den er frossen.

Hak chokoladen groft, og smelt den i et glas over vandbad. Dyp hurtigt vaflerne i chokoladen, og lad den størkne. Fyld kugler af hindbærsorbet i isvaflerne, og servér straks.

Tip: Har du ikke en ismaskine, kan du fylde iscremen direkte i en fryseegnet beholder og sætte den i fryseren. Rør i iscremen ca. hver halve time for at undgå iskrystaller.