Sylt alt det lækre tilbehør

Du kan købe det meste, men når det er hjemmelavet, er det tilsat et skvæt kærlighed ... Her serverer vi lækkerier fra den syltede afdeling.
Af
Redaktionen
foto af syltede rødbeder
Sylt selv - det er nemt.
Foto: colourbox
Annonce

Rødbeder med timian og hvidløg

Rødbeder, tænker du måske, dem kan man købe i glas i mange forskellige varianter i supermarkedet. Ja, ja, naturligvis, men du har sikkert aldrig prøvet denne, krydret med hvidløg og timian. De giver frikadellerne og leverpostejsmaden karakter.

Bolsjebeder med lakrids

Vi er lidt i samme afdeling, bortset fra at bolsjebeden er smukkere med sine fine cirkelmønstre. Her har vi givet den syltede sag karakter med både peberrod og lakridsrod.

Sursyltede gulerødder og relish

Er du til syltede sager, vil du elske disse to opskrifter. Både de syltede gulerødder og relishen er fantastisk til koldt kød, stegt fisk og hård ost. Denne relish er lavet med peberfrugt, løg og gulerod, men du kan i princippet bruge andre grøntsager, f.eks. agurk.

Syltede asier og bønner med vanilje

Her er der dømt mormormad, og det er jo dejligt. De syltede asier gør - måske som bekendt - underværker på smørrebrødet og til flæskestegen. De syltede bønner med et sødt strejf af vanilje er fantastiske som ingrediens i salater eller bare som tilbehør til stegt kød eller fisk.

Syltede brombær med rom

Det er ikke for børn, for rommen kan smages. Men de syltede brombær er fantastiske i både det kolde og varme køkken - og ikke at forglemme dessertkøkkenet. Hæld lidt over is og tærter, eller servér til vildt, fjerkræ og en god oksesteg.

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.