Sursyltede gulerødder og relish

Syltede grønsager til maden
Af
af Redaktion

1 kg gulerødder
1 spsk. salt
2 dildskærme
4 dl eddike
250 g sukker
5 peberkorn
½ tsk. sennepskorn
5 nelliker
2 fed hvidløg

Skræl gulerødderne og skær dem i 3 mm tykke skiver på skrå. Bland gulerodsskiverne med salt og kom dem i skoldede glas sammen med dildskærmene. Kog eddiken op med sukker, peberkorn, sennepskorn, nelliker og hvidløg, til sukkeret er opløst, og hæld det over gulerødderne. Luk glassene til og lad dem trække i mindst 1 uge før brug.

Relish


2 grønne peberfrugter
1 løg
1 gulerod
1 spsk. olie
1 spsk. hele sennepskorn
1 dl hvidvinseddike
2 tsk. salt
½ tsk. peber
3 spsk. sirup
½ agurk

Skyl peberfrugterne og skær dem i små tern. Skræl løg og gulerod, hak løget og riv guleroden. Sauter løg og sennepskorn i olien, til løgene bliver klare. Tilsæt peberfrugterne og lad dem sautere med i et par min. Tilsæt gulerod, vineddike, salt, peber og sirup og lad det simre ved jævn varme i 4-5 min. Skræl agurken, flæk den og skrab kernerne ud. Skær agurken i små tern og lad dem simre med i yderligere 3 min. Hæld relishen på skoldede glas og sæt dem til afkøling.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Syltede chili
Asier, drueagurker og pickles
Syltede bønner og pikante løg

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.