En lækker dessert: Hasselback-æbler med hasselnødder og vaniljeis

Denne dessert med hasselback-æbler med hasselnødder og vaniljeis smager vidunderligt og er samtidig nem at lave.
Af: Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Stine Christiansen.
Hasselbac-kæbler med hasselnødder og vaniljeis
Foto: Stine Christiansen.
Annonce
30 min
4 personer
Ingredienser:
4 store æbler
1 spsk. citronsaft
50 g blødt smør
50 g brun farin
1 knsp. salt
Til servering:
30 g hasselnøddekerner
½ liter vaniljeis

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skræl æblerne, skær dem i halve, og fjern kernehuset.
  3. Læg de 8 halve æbler på et skærebræt med skærefladen nedad.
  4. Skær mange dybe riller ned i æblerne, men uden at skære helt igennem.
  5. Fordél æblerne med rillerne opad i et smurt ovnfad, og pensl dem med lidt citronsaft.
  6. Rør blødt smør, farin og salt sammen i en skål.
  7. Smør blandingen på toppen af æblerne.
  8. Bag æblerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne og møre.

Servering:

  1. Rist hasselnødderne gyldne på en tør pande.
  2. Tag dem af panden, og nulr de løse hinder af.
  3. Hak nødderne groft.
  4. Anret de lune æbler med hakkede hasselnødder og vaniljeis, og servér straks.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.