Opskrifter

Kyllingegryde

Lørdag, 10. marts 2012af Redaktion
En god og fyldig gryderet

(4 pers.)
15 min. + 35 min. i gryde

800 g kyllingelår
1 spsk. tandoori krydderi
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 løg
500 g gulerødder
250 g champignon
1 ds. flåede tomater
1 dl hvid balsamico eddike
1 ds. bønnemix
2 spsk. hakket persille

Gnid kyllingelårene med tandoori krydderi og skær hvidløgene i tynde skiver. Brun lårene i olien på en stor sauterpande sammen med hvidløgene, tag dem af panden. Skær løget i både og gulerødderne i skiver, rens champignonerne og skær dem i kvarte. Svits grønsagerne et par min., kom kyllingelårene tilbage på panden sammen med eddike og tomat og lad retten simre under låg i 25 min. Skyl bønnerne, kom dem ned til kyllingen og lad dem simre i yderligere 10 min. Drys med persille og server med et stykke groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

SNIT GRØNSAGERNE

Mandolinjernet fra Börner skærer dine grønsager i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen

Find flere opskrifter her...
Pestostegt kyllingebryst med grønsagsbiks
Hurtig karrykylling
Kyllingebryst med abrikos og chili

Gryderetter til de kolde vintermåneder










Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop