Grønne asparges med pocherede æg

Asparges er en delikatesse, der efterhånden fås i alle supermarkeder. De er nemme at tilberede og skal kun koges få minutter. Server dem med æg, radiser og parmesan, og forretten er hjemme
Af
af Redaktion
Annonce

(4 pers.)

500 g grønne asparges
2 spsk. olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Pocherede æg
4 æg
2 l vand
1 dl lagereddike

Til servering
60 g radiser
2 skiver hvidt brød
50 g parmesan
2 spsk. kapers
1 lille bakke karse

Knæk den nederste ende af aspargesene. Læg aspargesene i en gryde med kogende vand i 1-2 minutter. Tag dem op af vandet, når de er sprødmøre, og stadig har en frisk, grøn farve. Vend dem med olivenolie, salt og peber og hold dem varme.

Pocherede æg: Slå æggene ud i hver sin kop. Bring vand og eddike i kog i en gryde. Lad forsigtigt æggene glide ned i vandet et ad gangen og lad vandet koge op igen. Skru herefter ned for varmen, så vandet holdes lige under kogepunktet. Lad æggene simre i 3-4 min.

TIP

Stil gerne en god jomfruolivenolie og lidt friskhøvlet parmesanost frem på bordet, så man selv kan forsyne sig.

Til servering: Rens radiserne og snit dem meget fint. Rist de to stykker brød på brødristeren og smuldr derefter brødet i små stykker. Skær parmesanosten i strimler. Anret aspargesene på 6 tallerkner sammen med et pocheret æg. Drys anretningerne med radiser, parmesan, brødkrumme, kapers og klippet karse.

Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen


Find flere opskrifter her...
Forårssalat med stenbiderrogn
Grillet forårssalat
Stenbiderrognmousse med avocado




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.