Bradepandekage med banan med peanutbutter topping
Spændende bradepandekage med banan og med topping af peanutbutter, peanuts og chokoladeperler. Den perfekte skole- eller kollegakage.
Af
af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina Krüger.

45 min
20 stk
Banan-bradepandekage
250 g fint rørsukker
150 g smør
3 æg
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
2 store, modne bananer
Peanutbutter topping
100 g blødt smør
2 dl peanutbutter
250 g flormelis
½ dl mælk el. fløde
Pynt
25 g peanuts
2 spsk. chokoladeperler el. chokoladespåner
Fremgangsmåde
- Banankage Pisk sukker og smør til en luftig creme.
- Pisk æggene i et ad gangen.
- Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør blandingen i dejen sammen med mælken.
- Mos bananerne med en gaffel eller blend dem og rør bananmosen i dejen.
- Hæld dejen i en smurt bradepande på ca. 25 x 35 cm.
- Bag kagen ca. 30 min ved 175º.
- Prik midt i kagen med en strikkepind eller tandstikker – sidder der dej på, skal kagen bages lidt længere.
- Peanutbutter topping Pisk smør og peanutbutter sammen med flormelis.
- Spæd evt. til med lidt håndvarm mælk eller fløde, så cremen bliver lidt lettere, men pas på ikke at piske for meget, efter at væsken er pisket i cremen, for så risikerer cremen at skille, særligt hvis mælken er kold.
- Smør cremen på toppen af kagen og drys med halve peanuts, chokoladeperler eller -spåner.

Dessert & Kage
Bradepandekage med henkogte ferskner og kokos

Dessert & Kage