Chokoladesoufflé
Ingredienser til chokoladesoufflé
(8 pers.)
100 g sukker (+ 3 spsk. ekstra)
2 spsk. hvedemel
2¼ dl sødmælk
60 g kakao
6 spsk. vand
½ vaniljestang
2 store æg
2 store æggehvider
85 g mørk, hakket chokolade
Smør og sukker til formene
Tilbehør
Vaniljeis
Fremgangsmåde til chokoladesoufflé
Del æggene i blommer og hvider. Kom mel og sukker i en gryde sammen med ganske lidt af mælken.
Rør det ud, varm det langsomt op og pisk resten af mælken i. Lad det nå til 80°. Det må ikke koge, men det skal tykne, det tager nogle min. ved denne temperatur.
Tag gryden af varmen og rør kakao udrørt i vand, æggeblommer og vanilje i og rør til en tyk, glat masse.
Pisk de 4 æggehvider stive og tilsæt de ekstra 3 spsk. sukker for at gøre marengsen sej.
Fold æggehviderne i chokolademassen og rør forsigtigt hakket, mørk chokolade i.
Smør 8 ildfaste skåle og drys med sukker. Fyld formene næsten til kanten. Her til kan du evt. forberede souffléerne, stille dem på køl og sæt dem i ovnen, mens I spiser hovedretten.
Bag dem ved 190° i 12-15 min. og servér straks med små kugler vaniljeis i midten.
Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Chokolade-fudge
Chokolade-fødselsdagskage