Clafouti: tærte med banan
Ingredienser til clafouti: tærte med banan
(8 stk.)
50 g smeltet smør
1 knivspids salt
4 æg
65 g hvedemel
15 g majsstivelse
125 g sukker
2½ dl mælk
1 vaniljestang
6 modne bananer
25 g pistacienødder
2 dl piskefløde
Alternativ til clafouti: tærte med banan: Stikkelsbærtærte
Fremgangsmåde til clafouti med banan
Smelt smørret i en kasserolle.
Skrab kornene ud af vaniljestangen.
Blend vanilje, æg, mel, majsstivelse, sukker, mælk og salt i en blender. Hæld smørret i, mens du blender.
Skræl bananerne og flæk dem. Læg dem i et stort smurt ovnfast fad. Skær evt. bananerne i mindre stykker, så de ligger tæt i fadet.
Hæld dejen i fadet omkring bananerne.
Bag kagen 10 min. ved 200°. Skru ovnen ned til 180°, og bag kagen endnu 20 min., til claufoutien er gyldenbrun på toppen.
Hak pistacierne og drys dem over kagen. Servér med friskpisket flødeskum, mens kagen er lun.