Frisk og smagfuld ferskentrifli med ostecreme
Her får du opskriften på en super enkel dessert, der smager lidt hen ad cheesecake - uhm! Opskriften giver 4 portionsanrettede desserter.
Af
af Kristina Marckmann

15 min
4 personer
Ferskentrifli med ostecreme
6 fuldkornshvedekiks, f.eks digestive
2 spsk. smør
2 spsk. hakkede mandler
1 ds. ferskner i egen saft
4 spsk. ferskensaft
150 g flødeost naturel
2 dl græsk yoghurt
3 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 usprøjtet lime
Evt. Citronmelisse
Fremgangsmåde
- Knus kiksene og smelt smørret.
- Bland kiks og smør med de hakkede mandler og sæt blandingen til afkøling på en tallerken i køleskabet.
- Skær fersknerne i små tern.
- Rør ferskensaft med flødeost, græsk yoghurt, flormelis, vaniljesukker og revet limeskal.
- Kom blandingerne lagvis i 4 portionsglas.
- Start med kikseblandingen i bunden, herefter ferskner og til sidst ostecremen.
- Pynt evt. med citronmelisse før servering.

Dessert & Kage
Bradepandekage med henkogte ferskner og kokos

Dessert & Kage