Opskrifter

Gode juleboller

Tirsdag, 14. december 2010af Redaktion
Skønt julebag til aftenkaffen

(12 stk.)

600 g hvedemel
300 g smør
½ tsk. salt
60 g sukker
50 g gær
3 dl mælk

Remonce
150 g blødt smør
100 g sukker
50 g rosiner
50 g tørrede abrikoser
50 g smuttede mandler
1 spsk. abrikosmarmelade
1 spsk. vand

Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Bland sukker og salt i. Rør gæren ud i mælken og hæld det i dejen. Rør dejen, til den er smidig og blank. Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i 1 time. Rør smør og sukker sammen til remoncen og tilsæt rosiner og grofthakkede abrikoser og mandler. Del dejen i 12 stykker og rul hvert dejstykke ud på et melet bord til en firkant med en tykkelse på 1 cm. Fordel remoncen på dejstykkerne og fold hjørnerne ind, så de mødes i midten af dejen. Tryk de fire nye hjørner ind, så de holder på remoncen, og rør abrikosmarmeladen sammen med vandet. Sæt bollerne på en plade med bagepapir og pensl med abrikosmarmelade. Bag bollerne nederst i ovnen ved 200° i 20 min. og server dem lune.

Opskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Fransk julekrans
Jødekager
Engelsk plumkage