Hjemmelavet Oreo-is med jordbær uden ismaskine

Frisk og lækker Oreo-is med søde jordbær – den helt perfekte isdessert til varme sommerdage for både børn og voksne. Isen her kan laves uden ismaskine.
Af
Af Camilla Biesbjerg Markussen Foto: Peter Kam
Oreo-is med jordbær uden ismaskine
6 t og 20 min
4 personer
Oreo-is med jordbær:
5 dl piskefløde
1 dåse kondenseret mælk
200 g mascarpone
1 knsp. salt
250 g Oreo-kiks
Til servering:
250 g jordbær

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløden til skum med en elpisker.
  2. Tilsæt kondenseret mælk, mascarpone og salt, og pisk det hele til en luftig og ensartet iscreme.
  3. Knus 5 af Oreo-kiksene groft med hænderne, og knus resten af kiksene til fine krummer i en blender eller foodprocessor.
  4. Vend begge dele i iscremen.
  5. Fordel isen i en fryseegnet beholder.
  6. Dæk formen med husholdningsfilm eller et låg, og sæt isen i fryseren i mindst 6 timer.
  7. Servering Tag isen ud af fryseren 5 minutter før servering.
  8. Scoop isen i kugler, og servér med friske skyllede jordbær.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.