Opskrifter
Sød og knasende marengs-roulade med fyld af jordbær og lemoncurd
Lørdag, 15. juni 2013Opdateret 13. juniaf Helle Brønnum Carlsen
Denne roulade er perfekt til dig med en sød tand! Den søde marengs er dejlig sprød, og så giver fyldet af jordbær og lemoncurd et friskt twist.

45 min
8 personer
Marengs-roulade
4 store æggehvider
225 g sukker
½ tsk. citronsaft
50 g fint blendede mandler
Fyld
3 dl piskefløde
1-2 spsk. flormelis
4 spsk. lemoncurd
250 g jordbær
1 spsk. sukker
Lidt mandelflager
Fremgangsmåde
- Pisk æggehviderne halvstive.
- Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til marengsen bliver sej.
- Tilsæt citronsaft og fold mandelmelet i.
- Fordel dejen i en firkant på ca. 32 x 38 cm på et stk. bagepapir.
- Bag marengsen ved 190º i 30-35 min. Vend den ud på flormelis-drysset bagepapir.
- Pisk fløden til skum, gem evt. lidt til pynt.
- Vend forsigtigt lemoncurd og flormelis i flødeskummen, det skal ikke vendes helt ind i flødeskummen, massen skal være stribet.
- Rens jordbærrene, skær 8 af dem i pæne flager og gem dem til pynt. Skær resten i mindre stk. og vend dem med sukker.
- Kom flødeskummen på marengsbunden, fordel jordbærstykkerne over og rul rouladen.
- Sigt flormelis over og tut op med flødeskum, mandelflager og jordbær.

Dessert & Kage
Tiramisu med jordbær og appelsin

Morgenmad & Brunch
Jordbærsmoothie med banan