Opskrifter

Kanelgifler

Fredag, 16. november 2012af Redaktion
Skønne gifler, der passer godt sammen med en varm kop kaffe eller kakao

Ingredienser til kanelgifler

(8 stk.)

50 g gær
1 dl mælk
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g smør
300 g mel

Remonce
75 g blødt smør
75 g rørsukker
1 spsk. kanel
1 æg til pensling

Rør gæren ud i mælken og tilsæt sukker, salt og æg. Smuldr smørret i melet, rør mælkeblandingen i og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 min. Rør smør, rørsukker og kanel sammen til en ensartet remonce. Rul dejen ud i ½ cm tykkelse og fordel remoncen over dejen. Rul dejen sammen, skær den ud i 3 cm store stykker og sæt dem på en plade med bagepapir. Tryk skaftet af en gaffel ned i midten af giflen, så siderne åbnes op, pensl med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 200° i 15 min.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Kristina Marckmann

Flere opskrifter...
Karameltrekanter
Gåsebryst

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)



Flere fristende og flotte konditorkager - som vi kender dem fra bageren...