Opskrifter

Kvarkkage med tørrede bær

Tirsdag, 3. januar 2017af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Vær ikke bange for at putte kvark eller skyr i din kage, det gør nemlig kagen dejligt fugtigt og blød. Her får du opskriften på kvarkkage med tørrede bær og usynlig glasur.
(6-8 pers.)

Det skal du bruge til kvarkkage med tørrede bær:

150 g smør 150 g sukker Kornene af ½ vaniljestang 3 æg, str. M/L 150 g hvedemel 75 g mandelmel 100 g tørrede tranebær/blåbær/solbær 1½ tsk. bagepulver 1⁄8 tsk. salt Saft og revet skal af 1 stor citron el. appelsin 300 g kvark el. skyr 25 g grofthakkede mandler Usynlig glasur: ½ dl citron- el. appelsinsaft 5 spsk. flormelis Hvis du kan lide kvarkkage, kan du måske og lide disse skyrboller med rosiner

Sådan laver du kvarkkagen

Pisk smør, sukker og vaniljekorn sammen i 5-7 min., til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk blandingen godt for hvert æg. Bland mel, mandelmel, bær, bagepulver og salt i en skål. Vend melblandingen i smørblandingen skiftevis med citronsaft, citronskal og kvark. Hæld dejen i en smurt springform (18-25 cm), drys med mandler og bag kagen i ca. 45 min.ved 175° (160° varmluft). til den er fast og gylden. Rør citronsaft og flormelis til glasuren sammen i en skål. Prik kagen med et grillspyd eller lignende. Dryp glasuren over kagenen. Lad kagen køle af inden servering. Opskriften er ”Mejeriprodukter fra Samvirke”. Er du vild med bradepandekager? Så tag også et kig i galleriet nedenfor.
Kager i bradepande