Opskrifter
Minikager med hindbærmousse på knasende nøddebund
Søndag, 2. august 2009Opdateret 6 timer sidenaf Helle Brønnum Carlsen
Denne festlige dessert med hindbærmousse på en dejlig nøddebund går helt perfekt til gæstemiddagen eller til nytår! Du kan sagtens lave kagen som én stor.

30 min
6 personer
Hindbærmousse
500 g hindbær (tag ca.100 g fra til pynt)
2 æggeblommer (pasteuriserede)
1 æggehvide (pasteuriseret)
40 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang
2 blade husblas
2 dl piskefløde (gem ½ dl til pynt)
Nøddebund
1 æg
3 spsk. sukker
50 g hakkede nødder
3 spsk. hvedemel
¼ tsk bagepulver
Fremgangsmåde
TIP: Kagen kan også laves som en hel bund i en springform i stedet for de små forme - beregn da lidt længere bagetid.
- Pisk det ene æg med sukker til det er lyst og luftigt.
- Vend hakkede nødder, mel og bagepulver i og bag i bagepapirformede rør i 8 min. ved 200°.
- Mos de 400 g af hindbærrene med lidt af sukkeret.
- Pisk æggeblommerne lyse med sukker og vaniljekorn. Udblød husblas i vand og smelt over vandbad.
- Pisk den i æggeblommerne og pisk hindbærmosen ud heri.
- Pisk hviden og fløden til skum hver for sig og fold det i hindbærmassen. Kom det i rørene oven på kagen.
- Stil koldt nogle timer og fjern så papir-rørene.
- Serveres med pynt af flødeskum og hele hindbær.

Dessert & Kage
Issandwich med chokolade og hindbær

Dessert & Kage
Nøddebund med stikkelsbær og creme