Nem bærkage uden tilsat sukker
Opskrift på nem bærkage uden tilsat sukker
6 pers.
Kiksebund:
- 200 g cookies uden tilsat sukker, f.eks. fra Easis
- 60 g smør
Mousse og pynt:
- 125 g sukkerfri marmelade, f.eks. fra Easis
- 200 g skyr med vaniljesmag uden tilsat sukker, f.eks. fra Cheasy
- 1½ dl piskefløde
- Jordbær og/eller blåbær
- Lidt citronmelisse eller mynte
Fremgangsmåde:
Kiksebund: Kør cookies og smør til en ensartet masse i en foodprocessor eller i en blender. Tryk kiksemassen fast i bunden af en tærte- eller springform (diameter ca. 24 cm), så den dækker bunden og går lidt op ad kanterne. Brug håndfladen eller bagsiden af en ske til at presse kiksemassen jævnt ud. Stil kiksebunden i køleskabet i mindst 1 time.
Mousse og pynt: Bland marmelade og skyr. Pisk fløden let, og vend den i lidt ad gangen. Fordel moussen oven på kiksebunden. Pynt med friske bær og citronmelisse eller mynteblade på toppen.