Pæretærte med gorgonzola
(4-5 pers.)
Dej:
100 g koldt smør
150 g mel
2 spsk. birkes
Et nip salt
2 spsk. ymer
Fyld:
3 pærer
20 g smør
1 spsk. citronsaft
125 g blød gorgonzola
2 små kviste frisk rosmarin
Groftkværnet peber
Tilbehør:
100 g babyspinat
2 spsk. citronsaft
2 spsk. nøddeolie,
evt. jordnøddeolie
Salt og peber
50 g valnøddekerner
Dej: Smuldr smør og mel. Tilsæt birkes, salt og ymer, og saml dejen. Tryk dejen ud i en tærteform på 22-24 cm. Prik dejen med en gaffel, og sæt den i køleskab 1 time. Forbag tærtebunden 10 min. ved 225°. Skræl pærerne, og skær dem i både. Læg pærerne tæt i tærtebunden, kom smør og citronsaft over, og bag 30 min. midt i ovnen. Tag tærten ud. Skær osten i skiver, og læg den på de varme pærer. Pynt med hakket rosmarin og peber.
Server tærten med babyspinat smagt til med citronsaft, nøddeolie, salt, peber og valnødder. Spis tærten som efterret eller forret, eller brug den til buffet.
TIP
Da pæren i sig selv ikke indeholder meget syre, skal der ofte krydres med citron, appelsin eller vin som fx i denne delikate opskrift på pæresyltetøj.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Lyst til flere opskrifter med pærer?
Vaniljetoppe med rødvinspærer
Chokoladekage med pære og pistacie
Pærecrumble med chokolade og nødder