Opskrifter

Sommerlig crème brûlée-tærte med friske jordbær

Mandag, 25. maj 2009Opdateret 3. juniaf Helle Brønnum Carlsen
Denne version af den franske dessert crème brûlée er en skøn sommerlig dessert, da den er fyldt med friske jordbær, der bryder med den søde smag. Velbekomme!
1 t
8 personer
Dej
100 g smør
50 g sukker
100 g marcipan
1 æg
100 g hvedemel
Fyld
500 g jordbær
50 g hakkede mandler
100 g sukker
5 æggeblommer (pasteuriserede)
1 tsk. vanilje-essens el. korn
1 spsk. majsstivelse
3 dl piskefløde
Lidt sukker til drys

Fremgangsmåde

OBS: Tærten skal gerne stå på køl til næste dag, før den serveres.

  1. Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocesser og saml en klistret, men fast dej.
  2. Rul eller pres den ud i en bagepapirforet tærteform.
  3. Forbag dejen med snydefyld eller kant af alufolie i 10 min. ved 200°. Bag videre 5 min. uden snydefyld.
  4. Fordel de halverede jordbær og hakkede mandler på den afkølede bund.
  5. Pisk æggeblommer og sukker med vaniljeessens og majsstivelse.
  6. Bring fløden i kog og pisk den i cremen. Hæld dette over tærten - der skal fyldes næsten helt til kanten.
  7. Bag tærten ved 150° varmluft i 30 min., til æggemassen har sat sig.
  8. Afkøl til næste dag.
  9. Drys tærten med sukker og grill eller brænd toppen med en gasbrænder, så den karamelliserer.
  10. Server straks med lidt creme fraiche og måske lidt flere friske jordbær.