Tærter med valnødder og melon
(6 stk.)
Dej
125 g smør
200 g hvedemel
Revet skal af 1 citron
4 spsk. sukker
1 æggeblomme
Fyld
150 g valnødder
2½ dl sukker
1 honningmelon
Revet skal og saft af 1 appelsin
200 g tyk yoghurt
1 dl piskefløde
3 spsk. flormelis
Frisk mynte
Saml ingredienserne til dejen hurtigt og stil den på køl. Rul ud og bag med "snydefyld" (f.eks. tørrede ærter) i 15 min. ved 210° i portionstærter. Tjek, om de skal have lidt ekstra tid uden fyldet i for at blive helt bagte. Smelt sukker på panden, og når det er blevet til karamel, kommes valnødderne i. Hældes på olieret bagepapir og knuses i store stykker. Rør fløden til skum og vend med yoghurt, der smages til med appelsinskal, saft og flormelis. Lægges i skallerne med valnøddekrokanten over. Skær melonen i mindre stykker, vend med appelsinskal og mynteblade og server til.
Dessertopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også...
Syltede valnødder
Saltmandler
Prøv flere gode desserter...
Tiramisu
Isburgere med chokolade
Midsommertærte