Her er en god, gammel opskrift, hvor dejen kan formes og trilles til alle mulige figurer. Den er nem at rulle ud, så børn kan nemt deltage. Antal afhænger af kagernes størrelse, men her er til godt og vel 2 bageplader, når kagerne ligger tæt.
500 g mel
250 g sukker
1 tsk. hjortetaksalt
250 g smør
3 æg
Bland mel, sukker og hjortetaksalt i en skål. Smuldr smørret i melblandingen. Til sidst samles dejen med æggene. Lad dejen hvile køligt et par timer eller længere. Rul dejen tyndt ud og udstik i forskellige figurer, eller tril dejen i tynde stænger og sno dem. Bages i ovnen ved 200° på midterrillen 6-7 min. Køl kagerne af på rist og pynt med glasur og evt. krymmel.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Fedtebrød
Vaniljekranse
Brunkager
Find masser af hjemmebag og julekonfekt her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)