Dildsyltede peberfrugter og syltede snackagurker
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
3 dl eddike
250 g sukker
1 dl vand
3 laurbærblade
2 tsk. sennepsfrø
1 spsk. tørret dild
Vask peberfrugterne og skær dem i strimler. Kog eddiken op med sukker, vand, laurbærblade, sennepsfrø og dild, til sukkeret er opløst. Fyld peberfrugterne på skoldede glas og hæld den varme lage over. Luk glassene til og lad dem trække i mindst 5 dage før brug.
Syltede snackagurker
16 skoleagurker
3 hele, middelstærke chili
Konserveringsmiddel
5 dl eddike
350 g sukker
50 g groft salt
Vask agurker og chili og prik dem med en gaffel. Skyl et henkogningsglas med konserveringsmiddel og kom agurker og chili i glasset. Hæld sukker, salt og eddike over, luk glasset godt til og stil det på køl. Ryst glasset dagligt i 7 dage, herefter er agurkerne klar til brug.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Se flere opskrifter her...
Sursyltede gulerødder og relish
Syltede chili
Anissyltede rødbeder og gule beder