Græskar med honning og pistacienødder
(4 pers. - forret)
2 små hokkaido græskar
40 g smeltet smør
2 spsk. akaciehonning
1 spsk. olivenolie
1 tsk. groft havsalt
1 spsk. mild hvidvinseddike
50 g usaltede pistacier
Tilbehør
Salat
Friskbagt brød
Skær græskarrene i halve eller kvarte og fjern kernerne. Læg dem med skærefladen opad i et fad og hæld 2 dl vand ved. Dæk med alufolie. Sæt fadet i ovnen ved 175° i 35 min., til de er møre. Bland smør, honning, olie, salt og eddike og hæld det i de bagte græskar. Sæt fadet i ovnen igen ved samme temperatur i 5 min. utildækket. Rist nødderne og drys dem over. Serveres med bitter og syrlig salat, f.eks. spinat med citron.
Tip: Hvis du ikke kan få hokkaido græskar, kan du bruge små, runde squash med fast kød.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Ravioli med græskarfyld
Græskarsuppe
Tærte med kanel
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)