Opskrifter

Gule ris med cashewnødder

Fredag, 12. marts 2010af Redaktion
Serveres som tilbehør eller som en let ret med chutney og naanbrød til

(4 pers.)

200 g basmatiris
1 spsk. røde linser
7 dl vand
½ tsk. gurkemeje
1 tsk. salt
Saften af 1 lime
1 spsk. olie
1 tsk. sennepsfrø
2 tørrede chili
5 karryblade (findes hos etniske købmænd)
50 g cashewnødder

Skyl ris og linser og lad dem dryppe godt af. Kom ris og linser i en tykbundet gryde sammen med vand, gurkemeje og salt. Kog blandingen ved svag varme i 10 min., vend limesaften i de varme ris og læg låg på. Rist sennepsfrøene i olien ved god varme, til de "popper". Tilsæt chili, karryblade og cashewnødder og rist, til nødderne er gyldne. Vend nøddeblandingen i risene og server.

Madopskrift: Kistina Marckmann


Prøv mere spændende tilbehør...
Spidskåls-æblesalat
Rissalat med rosenkål, bacon og nødder
Louises favoritsalat