Jordskokcreme
(4 pers.)
300 g jordskokker
1 dl cremefraiche
1 tsk. revet skal af usprøjtet citron
Salt, peber og citronsaft
Pynt
Karse
TIP
- I dag findes der jordskokker, som ikke er så krogede, og de er nemme at skrælle. Man kan også bare lægge dem i vand og skrubbe, men så bliver suppen brunlig.
- Rå jordskokskiver er sprøde og saftige i salatskålen. Skiverne skal hurtigt vendes med dressing, ellers bliver de mørke.
Skræl jordskokkerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem meget møre i letsaltet vand og lad dem dryppe af. Mos dem med håndpisker og pisk dem med cremefraiche til en blød creme. Smag til med citronskal, -saft, salt og peber. Køl cremen af og server på fluteskiver med laks og karse.
Cremen smager også rigtig godt oven på tomatmadder.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også...
Tapastallerken
Ostecreme med ansjostoast
Krabbemousse