Opskrifter

Kold ramsløg­suppe

Lørdag, 5. maj 2012af Redaktion
Ramsløg har glatte lancetformede blade og lugter af hvidløg. Sammen med skovmærker og skovsyre dufter de skønt i skovbunden her om foråret. Løgene kan fryses – de bliver godt nok lidt slatne, men smager stadig godt

(4 pers.)

1 bagekartoffel, ca. 150 g
1 lille løg
1 spsk. olivenolie
1 dl hvidvin
4 dl lys bouillon
1 dl mælk
1 dl piskefløde
20 g friske ramsløg
Salt og peber

Pynt
Snittede ramsløg
Evt. ramsløgblomster

Tilbehør
Flute

Skræl kartoflen og pil løget, skær dem i tynde skiver. Svits dem et par min. i olie. Hæld vin ved og kog uden låg et par min. Tilsæt bouillon, mælk og fløde og kog det mørt under låg ca. 15 min. Miks suppen glat med blenderstav og lad den blive kold. Skyl og snit ramsløgene groft og læg dem i suppen. Blend dem, så suppen bliver sart grøn, og smag til med salt og peber. Pynt med ramsløg og blomster og servér med flute til.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

EN NY KØKKENREVOLUTION

Lékué dampboksen damper pasta, ris, gryderetter og supper hurtigt og nemt i mikroovnen. Et perfekt alternativ til gryderne. Boksen kan købes her (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Aioli med ramsløg (link fjernet)Knækbrød med ramsløg (link fjernet)Brændenældetzatziki








Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)