Skidne æg
(4-6 pers.)
20 min.
6 æg
25 g smør
25 g hvedemel
2½ dl mælk
1-2 spsk. grovkornet sennep
1 tsk. groft salt
1 knsp. peber
Friskklippet karse
Kog æggene i 6-8 min., til de er smilende, og stands kogningen med koldt vand. Smelt smørret og rør melet i. Tilsæt mælken lidt efter lidt, mens der piskes, og lad sovsen koge op. Tilsæt sennep og lad saucen koge godt igennem ved svag varme i ca. 5 min. Krydr med salt og peber og smag sovsen til. Pil og halver æggene og server dem med sovsen og masser af friskklippet karse.
Madopskrift: Kristina Miechels
Mere med æg...
Piperade med æg
indbagte vagtelæg
Hjemmelavet æggesalat