Ingredienser til hvidløgsbrød
(12-14 stk.)
25 g gær
2 dl vand
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
100 g groft rugmel
210 g hvedemel
100 g blødt smør
1 tsk. salt
3 fed hvidløg
1 bdt. hakket persille
1 æg
Fremgangsmåde til hvidløgsbrød
Rør gæren ud i vandet, rør salt, olie og rugmel i og tilsæt melet. Ælt dejen godt igennem, stil den til hævning et lunt sted i 45 min. og rør smørret med salt, presset hvidløg og persille. Rul dejen ud i en firkant i ca. 3 mm's tykkelse, smør hvidløgssmørret ud på dejen og fold 1/3 af dejen ind over den midterste tredjedel. Fold den sidste tredjedel over, så dejen ligger i tre lag, og skær den ud i 2 cm tykke strimler. Tag den ene ende af hver strimmel mellem tommel og pegefinger, sno den et par gange og vikl den to gange rundt om fingrene. Stik den frie ende ind til den anden mellem tommel og pegefinger, så der dannes en knude. Læg knuderne på en plade med bagepapir og lad snurrene efterhæve under et rent klæde i 20 min. Pensl dem med æg og bag dem ved 200° i 20 min.
Bageopskrift: Kristina Marckman
Find flere opskrifter her...
Spicy kødsovs
Chili con carne
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)