Mangoboller med fyld
Ingredienser til mangoboller med fyld
(24 stk.)
Dej
25 g gær
50 g let
margarine
2 dl letmælk
¼ dl kvark
1 æg
65 g rørsukker
1 nip salt
½ tsk. bagepulver
Ca. 425 g hvedemel
Fyld
25 g let margarine
1½ spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
24 stk. mangoterninger
Pensling
1 spsk. smør
1 spsk. sukker
Vi elsker muffins!
Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal.Se vores muffins her
Fremgangsmåde til mangoboller med fyld
Smelt margarinen og rør mælk og kvark i. Rør gæren ud i den lunkne væske. Tilsæt æg, sukker, salt, bagepulver og hvedemelet lidt ad gangen og ælt til en glat og smidig dej. Lad dejen hæve 30 min.
Del dejen i 24 stk. og form dem til ca. 8 cm store boller. Til fyldet rør margarinen med flormelis og vaniljesukker. Kom en klat margarine og en mangoterning i hver bolle, klem dejen sammen om fyldet og læg bollerne med åbningen nedad i store muffinforme eller på en plade med bagepapir. Lad dem hæve 30 min. Bag dem midt i ovnen ca. 7 min ved 250º. Lad dem køle af, pensl dem med smør og drys med sukker.
Tip: Mangotern finder du frosne i supermarkedernes kølediske.
Find flere opskrifter her...
Mango- og appelsinsmoothie
Mango-bananis
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook. Se mere her
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)