Opskrifter

Baked beans med tortillalåg

Onsdag, 24. april 2019af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
God dåsemad kan blive til dejlige og hurtige retter til både hverdag og festlige lejligheder. Måske er det tid til at tømme dit lager af dåser!

Ingredienser til baked beans med tortillalåg:

(4 pers.)

Baked beans:
100 g bacon
1 spsk. olivenolie
1 stort løg
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 dåse kidneybønner
1 dåse hvide bønner
1 dåse hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré (1 stor dåse)
2 dl vand
2 fed hvidløg
2 tsk. tørret oregano
140 g majs på dåse
Salt og peber
100 g tortillachips
100 g cheddar

Se også: Kødboller i tomatsauce

Tilbehør:
1 bdt. persille
Evt. tørrede chiliflager
1 flute
Evt. grøn salat

Prøv også: Sauté med lever og peberfrugt

Fremgangsmåde:

Baked beans:
Skær baconen i små tern og svits dem i olien i en gryde, til de begynder at brune let.
Hak løget og skær peberfrugterne i tern og svits dem med bacon, til løget klarer, og peberfrugterne dufter.
Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i gryden sammen med tomater, tomatpuré, 2 dl vand, presset hvidløg og oregano.
Kog det hele godt igennem i 5 min.
Hæld vandet fra majsene, vend dem i gryden og smag til med salt og peber.
Kom retten i et ovnfast fad.
Bred tortillachipsene jævnt ud over retten og drys med revet cheddar.
Bag retten i ovnen ved 180°, til osten er smeltet og lysebrun.
Drys hakket persille og evt. chiliflager på toppen og servér med lune flutes og evt. en skål salat.

Se også: Kåldolmer med fars