Bøf med kørvelhollandaise og salat
Ingredienser til bøf med kørvelhollandaise og salat
(2 pers.)
400 g hakket oksekød
20 g smør
Salt og peber
Sovs
3 pasteuriserede æggeblommer
Saft af ½ citron
2 spsk. vand
200 g smeltet smør
Lidt hvidvin
1 bdt. kørvel
Salat
150 g spæde spinatblade
6 stænger bladselleri
Saften af ½ citron
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde til bøf med kørvelhollandaise og salat
Start med salaten. Skyl spinaten grundigt og skær de skyllede selleristænger i tynde flager med en kartoffelskræller. Vend dem i citronsaft, olie, salt og peber.
Form to bøffer, drys dem med salt og peber og steg dem på en pande i smør.
Sovs: Pisk æggeblommerne seje med citronsaft og lidt salt over vandbad. Smelt smørret og skum vallen fra. Dryp smørret i æggene, mens der piskes, til sovsen tykner - pas på ikke at komme for meget fedtstof i ad gangen, for så skiller sovsen. Hold sovsen lun over vandbad, men den må ikke overstige 70º. Vend hakket kørvel i sovsen lige inden serveringen.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Bondegryde
Kalvecuvette med kålsalat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)