Opskrifter

Burger - formet som en fastelavnskat

Fredag, 5. februar 2016af Kristina Marckmann, Foto: Søren LamberthFoto: Søren Lamberth
I gamle dage havde man en sort kat i fastelavnstønden. Her på Familie Journal synes vi en burger - formet som en fastelavnskat - er meget bedre. Og vil sikkert blive et hit hos børnebørnene.

(6 stk.)

Det skal du bruge til en burger formet som en fastelavnskat

2½ dl vand
10 g gær
75 g fuldkornsdurum
300 g hvedemel
1 tsk. salt
Æg til pensling
600 g oksekød
100 g revet cheddar
Salt og peber
1 spsk. olie
2 tomater
½ agurk
½ rødløg
50 g salatblade
4 spsk. ketchup

Prøv også: Byg-selv burger

Sådan laver du en burger som en fastelavnskat

Rør gæren ud i vandet, tilsæt durum, hvedemel og salt og ælt dejen godt sammen.
Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted i 10-12 timer.
Form dejen til boller/kattehoveder og lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i 60 min.
Pensl bollerne med æg og bag dem ved 225° i 20 min.
Bland kødet med revet ost og salt og peber og form det til 6 bøffer.
Steg bøfferne i olien ved jævn varme 3 min. på hver side.
Skær tomat, agurk og rødløg i skiver og snit salaten fint.
Flæk de lune burgerboller og læg dem sammen med ketchup, salat, bøffer, tomat, agurk og rødløg og servér.

Prøv også: Burger med græskarbøf